Gå til hovedindhold

Royal Run

Folkefesten Royal Run er også et tilbud via DIF Soldaterprojekt til gruppen af veteraner, der oplever udfordringer som følge af deres udsendelse.

1. jun. 2023
  • Læs op

Indhold

    Løb eller gå med, når der fløjtes op til start. DIF Soldaterprojekt sørger for det praktiske, så du kan fokusere på løbet. 

    Royal Run er efterhånden blevet en fast tradition, når vi når til 2. pinsedag. Her binder masser af danskere vandre- og løbeskoene og samles til løbefest rundtom i landet. 

    Royal Run startede første gang i 2018, da H.K.H. Kronprinsen fyldte 50 år og DIF Soldaterprojekt har fået for vane at sørge for billetter til veteraner, der oplever udfordringer efter udsendelser. 

    Alt du skal gøre er at tilmelde dig Royal Run gennem DIF Soldaterprojekt. Der er en deadline nogle måneder før, så sørg for at være i god tid, gerne allerede når billetsalget åbner, da løbet er noget af et hit og som regel bliver udsolgt. 

    Når Royal Run løber af stablen sender DIF Soldaterprojekt en mail ud til dig et par uger forinden med info om mødested mm. Du skal ikke tænke på at afhente t-shirts eller startnummer, det har DIF med, ligesom de følger med over til startområdet, så ikke du skal bruge krudt på, at navigere rundt, udover selvfølgelig på ruten. DIF Soldaterprojekt sørger som regel også for en let forplejning.