Gå til hovedindhold

Om veteranindsatsen

Her kan du læse lidt om veteranindsatsen og om veterankoordinatorfunktionen.

1. jun. 2023
  • Læs op

Indhold

    Med en baggrund som veteran og lærer har Camilla siden 2022 været ansigtet på veteranindsatsen i Guldborgsund Kommune. Hun er her for at støtte vores veteraner såvel som deres pårørende. 

    Veteranindsatsen i Guldborgsund Kommune er etableret for vores veteraner og pårørende, hvorfor der altid er støtte og hjælp at hente. Tilbuddet er permanent, for man ophører ikke med hverken at være veteran eller pårørende.

    Indsatsen er helhedsorienteret og tilpasses den enkeltes behov. Har du brug for en at tale med, så er veterankoordinatoren altid klar til en snak over en kop kaffe eller en gåtur. Har du brug for at vide, hvor du skal henvende dig med en frustration eller andet, så bliver du hjulpet på rette vej. Savner du et fællesskab, så hjælper vi og følger dig også gerne ind i det. Har du en sag i et af vores centre, så støtter vi dig med vejledning og sidder gerne med på møderne for at koordinere indsatsen. 

    Vores veterankoordinator er ikke myndighedsperson, det vil sige at hun ikke kan træffe afgørelser. Veterankoordinators fornemmeste opgave er at lytte til hvad der optager veteranen og dennes pårørende for herefter at åbne døren hen til de fagpersoner, der sidder med specialistviden på området eller til de tilbud, der giver mening og er relevante, så vi bedst muligt støtter op. 

    Du kan læse mere om veterankoordinatoren, vores mødested og samarbejdet med Veterancentret og DIF Soldaterprojekt herunder. 

    Guldborgsund Kommune har samarbejdsaftaler med både Veterancentret og DIF Soldaterprojekt, for at vi sammen på tværs støtter op om vores veteraner og deres pårørende. 

    Samarbejdet sker kun med samtykke fra veteranen eller dennes pårørende, hvilket betyder at der kun koordineres mellem Guldborgsund Kommunen og henholdsvis Veterancentret og DIF Soldaterprojekt, hvis der er givet tilladelse til dette. 

    Veterankoordinator vil som regel anbefale dette, da erfaringen viser at vi opnår bedre forløb ved at vi samarbejder på tværs om veteranen og dennes pårørende, da hver instans har kompetencer indenfor forskellige områder. 

    Da vi ved at det kan være svært for de af vores veteraner, der oplever stressrelaterede belastningsreaktioner efter udsendelser, at være sammen med mange mennesker på nye steder, har vi et kommunalt samarbejde med DIF Soldaterprojekt om en Safe Zone i Virkethus ved Hannenov Skov i stille og rolige omgovelser med højt til loftet. 

    Her mødes veterankoordinator og veteraner hver torsdag i nogle timer i skoven for at lave bålmad og tage del i et fællesskab, hvor der er plads til alle. Tilbuddet er ikke bindende og man byder som deltager ind med lige det man har lyst til og kan overskue. Er det en kop kaffe man trænger til, så er der rigeligt at tappe af fra kanden, vil man gerne flække brænde og lave bål, så er man velkommen til dette også. 

    I vores Safe Zone lægger DIF, Veterancentret og Sundhed i Front også vejen forbi i ny og næ. Det giver god mening, da mødestedet understøtter et rum for en uformel snak og rådgivning omkring de udfordringer man eventuelt måtte have. 

    Du kan læse mere om vores møde i naturen på siden her

    Med en fortid i Forsvaret og to udsendelser kender jeg til livet som soldat. Både rundt omkring på matriklerne herhjemme, såvel som lejrlivet i missionerne. Arbejdslivet i Forsvaret er utvivlsomt anderledes end den civile verden, og jeg har dermed en forståelse for det unikke bånd man som regel knytter til hinanden og det identitetstab der kan høre med, når man afleverer sin uniform ved munderingsdepotet, ligesom jeg kender til følelsen af at skulle reintegreres i ens eget land og hjem, fordi der sker så meget under ens udsendelse. 

    Dog kan oplevelserne fra ens tid i Forsvaret variere, og det er derfor heller ikke alle, der forlader Forsvaret med udelukkende gode minder. Tiden kan have tæret på en og dermed kan der også opstå en afvisning af Forsvaret efter endt tjeneste. 

    Udover at være veteran så er jeg også pårørende. Min mand har tjent Forsvaret i 10 år og har taget tre udsendelser. Den første var nu nem nok for mig. Der kendte jeg ham nemlig ikke og var selv udsendt til Kosovo på daværende tidspunkt. Den næste var en mellemting, for der var vi i et forhold, men var samtidig begge udsendt til Afghanistan, dog holdt vi til hver vores lejr. Den sidste var træls. Der ventede jeg et halvt år herhjemme, mens jeg læste til lærer. 

    At være pårørende er ikke nødvendigvis lettere end at være soldat, selvom mange kan tænke det. Det kan være sparsomt med kontakt under udsendelsen, ligesom tiden før kan være pakket med øvelser, hvorfor hverdagen allerede der er anderledes. Tiden efter kan man tænke som en lettelse, men i virkeligheden begynder et stort stykke arbejde her, for nu skal hverdagen genetableres, og som regel har soldaten en masse oplevelser fra sin udsendelse, der skal fordøjes, hvad enten det er godt eller skidt, og man skal som pårørende finde plads til ham eller hende, der lige har været ude i et halvt år. At være pårørende til en udsendt kræver tålmodighed, hvad enten man er partner, barn, forældre, søskende eller en nær ven. 

    Med min baggrund fra Forsvaret har jeg en god forståelse af, både hvad det vil sige at være udsendt og at være pårørende. Derfor ved jeg også hvor kompleks en tilværelse det kan være, både at være veteran og pårørende og hvor vigtigt det er, at man får den rette støtte, såfremt man har behov for den. Med mine derefter 10 år i rygsækken fra folkeskolen ved jeg også hvor vigtigt det er, at tage hånd om børnenes oplevelser, for selvom der måske ikke sættes så mange ord på, så foregår der alligevel en hel masse i tankerne, og vi ved i dag meget mere om den indvirkning udsendelser har på børnene. 

    Så ræk endelig ud, hvis du mærker en fornemmelse af, at vores veteranindsats kan gavne dig - Vi er her for at hjælpe.