Gå til hovedindhold

Soldaterlegatet

Legatet der hjælper både veteraner og pårørende indenfor mange områder, som startede sit virke i 2009.

1. jun. 2023
  • Læs op

Indhold

    Er du tidligere udsendt som soldat, læge, sygeplejerske, politibetjent eller tolk, så kan der søges et Soldaterlegatet til dig

    Formål

    Soldaterlegatet er en selvstændig privat fond, der uddeler legater til veteraner, der er ramt af fysisk eller psykisk skade opstået under udsendelsen. Legatet kan også søges til pårørende. 

    Det overordnede mål med legatet er at yde støtte til at skabe et stabilt fundament for det fremtidige liv på trods af de skader eller tab, som udsendelsen i en mission har medført.

    Legater tildeles som støtte til udgifter til et konkret behov, som skal være afledt af en skade, pådraget under udsendelse.

    Der er mulighed for at få tildelt mere end et legat, når der er opstået et nyt behov, hvis situationen er forandret, eller rehabiliteringen kan påvirkes positivt. Mulighederne for tilbud og økonomisk hjælp i det offentlige skal normalt være undersøgt og afprøvet. 

    Hvad støtter Soldaterlegatet?

    Soldaterlegatet støtter med f.eks. tilskud til psykologbehandling, tandbehandling, misbrugsbehandling, indskud i forbindelse med bolig, flyttehjælp, medicintilskud, rekreation og familieophold, transporttilskud og meget mere. Du kan se listen nederst på siden her.

    Hvem kan modtage et Soldaterlegat?

    Både udsendte soldater og civile kan tildeles et legat. ’Civile’ omfatter eksempelvis læger, sygeplejersker, politifolk og tolke, som har været udsendt i internationale militære missioner på basis af en beslutning truffet i Folketinget.

    Soldater, der kommer til skade under forberedende træning eller uddannelse til udsendelse eller under udstationering som led i det almindelige løbende internationale forsvarssamarbejde, er ikke omfattet.

    Hvor stort et beløb kan man søge om? 

     

    Hvem kan indstille til et Soldaterlegat?

    Man kan som veteran ikke selv søge om et legat, men som hovedregel kan alle indstille en veteran til det. Vil man som indstiller, f.eks. hvis man er ægtefælle, selv får direkte gavn af et eventuelt legat, er det dog nødvendigt at få en anden til at søge om legatet. Det kan f.eks. være den kommunale veterankoordinator. 

    Er det en pårørende til en veteran, der har brug for et legat, så skal dette søges via en socialrådgiver i Veterancentret.

    Hvor lang er behandlingstiden på en ansøgning?

    Afhængig af kompleksiteten af ansøgningen går der alt fra 24 timer til 8 uger, til der er truffet beslutning, om et legat kan tildeles.

    Har du spørgsmål til Soldaterlegatet?

    Du kan kontakte dem via informationerne på siden her eller høre din veterankoordinator Camilla om det. Klik her for at finde kontaktoplysninger på Camilla.