Protac
Protac er en virksomhed, der producerer sansestimulerende hjælpemidler, der kan komme veteraner med belastningsreaktioner til gode.
Protac kører ud til Guldborgsund for at veteraner kan afprøve deres produkter inden en eventuel ansøgningsproces.
Protac udvikler og producerer sansestimulerende hjælpemidler ud fra professionel erfaring inden for ergoterapi og sanseintegration. Alle deres hjælpemidler indeholder kugler, som med deres bevægelse og dynamiske tryk på kroppen stimulerer vores muskel-led-sans og berøringssans. Det øger kropsfornemmelsen og giver ro til hjerne og krop, og produkterne kan derved afhjælpe fysisk og psykisk uro.
Protac har udviklet dyner, veste, puder, stole, madrasser, knætæpper, kraver, soveposer og fodstøtter – alle med kugler i, alle CE-mærkede og alle registrerede som medicinsk udstyr kl. 1. Produkterne afhjælper sanseforstyrrelser, fysisk og psykisk uro for både børn, voksne og ældre inden for områder som ADHD, autisme, demens, psykiatri, neurologi, smerte og stress.
Veteranindsatsen Guldborgsund Kommune har et samarbejde med Protac, hvor de efter behov inviteres til Guldborgsund for at vores veteraner kan afprøve deres produkter. Eftersom vores kontaktperson hos Protac, Annette, er ergoterapeut, kan hun også drøfte med den enkelte ud fra hans eller hendes situation, ift. hvilke produkter der kan være givtige. Herefter kan man søge om støtte til at få hjælpemidlet hjem, enten via kommunen eller Veterancentret.
Veterankoordinatoren er i dette tilfælde med til at følge op på ansøgningsproces mm. og som veteran får du naturligvis støtte til at ansøgningen bliver formleret og sendt afsted.
Vil du vide mere om Protac?
Kontaktperson: Ergoterapeut og salgskonsulent Annette Sandholt
Telefon: 23 61 23 31
Mail: ans@protac.dk
Hjemmeside: https://protac.dk/