Sundhed i Front
Sundhed i Front er det mobile lægehus, der tager sig tid til den enkelte og følger godt op.
Sundhed i Front har fokus på veteraner øst for Storebælt i et 3-årig projekt der løber til udgangen af 2024, som vi naturligvis samarbejder med.
Indsatsen er mobil, dvs. der er ikke nogen klinik som veteranen kan opsøge, men kontakten etableres og behandling iværksættes der hvor veteranen opholder sig. Tilbuddet kan sammenlignes med en almen praksis, der er de samme muligheder for behandling, men det er en praksis der rent fysisk er der hvor det giver mening at mødes.
Sygeplejersken i projektet har blandt andet til opgave at være den som holder tråd i et behandlingsforløb - bibeholder kontakten til veteranen, opstarter behandlingsforløb i samråd med lægen, ledsager til aftaler og følger op på hospitalsaftaler m.m.
Arbejdet udføres i tæt samarbejde med veteranen, opsøgende rådgivere fra veterancentret og evt. kommunale veterankoordinatorer såfremt det er relevant.
Sundhed i Front har mulighed for at
- Udrede helbredsmæssigt fysisk, psykisk og misbrugsmæssigt
- Behandle og følge op på diverse helbredsmæssige problemer
- Vejlede og rådgive i forbindelse med kroniske sygdomme
- Henvise til undersøgelser og hospital
- Ledsage til undersøgelser og behandling
- Rådgive om og behandle misbrugsproblemer, fx opstart af alkoholafrusning
- Støtte til at bibeholde kontakten til egen læge
- Samarbejde med socialfaglige medarbejdere kommunalt og på veteranområdet
- Tage blodprøver, lave blodtryksmålinger, hjertekardiogram og lungefunktionsundersøgelser
Sundhed i Front besøger Veteranindsatsen Guldborgsund Kommune i Safe Zonen. Hvornår besøgene finder sted kan du se i vores kalender på siden her.
Kilde: https://sundhedsteamet.kk.dk/viden-og-projekter/sundhed-i-front/om-sundhed-i-front
Kontakt Sundhed i Front
Kontaktperson: Sygeplejerske Anette Kølstrup Hansen
Telefon: 21 48 32 94
Mail: S04E@kk.dk
Hjemmeside: https://sundhedsteamet.kk.dk/viden-og-projekter/sundhed-i-front
Adresse:
Sundholmsvej 18, 2300 København S.